Foreningen beskæftiger sig naturligvis også med træning af brugshunde i politiets konkurrenceprogram.
Den første officielle prøve er kåringen, som minder meget om politiets godkendelsesprøve. Kåringen består af 10 øvelser og indeholder lydighed, spor, rundering og bidearbejde. Hele kåringsprogrammet kan ses her.
For at stille til kåring med en hund, skal den være stambogsført i Dansk Kennel Klub.
Hunde, der ikke er stambogsført i Dansk Kennel Klub, kan dog godkendes ved en lokal kåring. Hunden skal desuden være af en af de nedenstående racer:
Australsk Kelpie
Australsk Cattledog
Beauceron
Belgisk Hyrdehund (Groenendael, Laekenois, Malinois eller Tervueren)
Border Collie
Bouvier des Flandres
Boxer
Briard
Cane de Pastore Bergamasco
Collie
Cao da Serra da Estrella
Dobermann
Hovawart
Hollandsk Herdershond
Kaukasisk Herdershond
Picard
Riesenschnauzer
Rottweiler
Schæferhund
Sennenhund, Appenzeller
Sennenhund, Entlebucher
Sennenhund, Gross.Schweizer
Sort Russisk Terrier
Østrisk Pinscher
For hunde af andre racer end dem nævnt på listen, skal der søges dispensation ved hovedforeningen før hunden kan stilles til kåring.
For at få dispensation kræves at hunderacen er brugshundelignende, at hunden har en hvis størrelse samt at hund og fører viser forståelse for programmet og forventes at kunne kåres.
Hvis dispensation opnås gives denne for en periode af max. 6 måneder.
Ansøgning om dispensation indsendes af lokalforeningens ledelse til hovedbestyrelsen (næstformanden eller stambogsføreren) ledsaget af en kopi af hundens papirer samt en udtalelse omkring hund og hundefører.